fredag den 25. december 2015

Personlige til og fra kort

I år lavede jeg selv til og fra kort i akvarel - det gør det mere personligt, og så er det superhyggeligt at sidde og male, synes jeg! :-)


Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan de er lavet, eller har du lyst til at gøre mig kunsten efter, så finder du en udførlig step by step guide lige HER


De gjorde faktisk lykke, så det er nok ikke sidste gang, jeg gør det udi hjemmelavede kort. ;-)

GLÆDELIG JUL!!

lørdag den 5. december 2015

Advents"krans" 2015


Dette er min adventskrans anno 2015.

Du skal bruge:
En spejlbakke
4 bloklys
bast
stedsegrønt (evt. tuja)
4 små julevedhæng, der kan skrives på (her stjerner af bark)
Små kogler


Med en sort permanent marker skrev jeg de 4 tal på de små barkstjerner, gjorde dem fast på hvert bloklys med bast, så jeg snoede rundt flere gange og bandt en knude på.
Bloklysene stillede jeg på spejlbakken, som jeg også pyntede med små tujakviste og lidt pynt fra min juletræskasse - sølvkogler og et lille sølvfarvet rensdyr. Anden pynt kan naturligvis også bruges. .-)



tirsdag den 1. december 2015

Julepynt til døren - nem og hurtig


Jeg synes, det er super hyggeligt med pynt på hoveddøren i december! Pynten må også meget gerne være hjemmelavet, men også gerne nem og hurtig at lave, da december også er en travl måned med mange aktiviteter og gøremål - også på den kreative front. ;-)

Denne stjerne kunne næsten ikke være nemmere, for jeg "snød" lidt og købte selve stjernen færdiglavet, inden jeg kom pynten på. En lignende stjerne kan nemt laves af 6 pinde af nogenlunde samme tykkelse og længde, som bliver limet eller bundet sammen. Man kan også bruge små tynde søm til at samle. 

Jeg har en tujahæk, som måtte afgive et par små grene, som jeg bandt fast i toppen af stjernen med lidt bast sammen med hjertet, som jeg engang fandt på et julemarked. Andre former for julevedhæng kan sagtens bruges - jeg havde også et par filtvedhæng, som var med i overvejelserne.

Et pænt bånd bundet fast om toppen til at hænge stjernen op i og dørpynten er klar!
Det hele tog max. 10 minutter. :-)

GLÆDELIG JUL

torsdag den 22. oktober 2015

Festligt og sundt guf til børnefødselsdag :-)


En veninde og tidligere kollega lagde dette fine billede ud på facebook af sin fine anretning til vuggestuen i anledning af, at hendes lille dreng fyldte 2 år. Jeg synes, det var sådan et fint påhit og lige til at gå til, så jeg fik lyst til at dele det her på bloggen. :-)

Det er sundt, lækkert og ser godt ud! Hele tre ting på en gang. ;-)

Små stykker frugt skåret i mundrette bidder i bunden af et gennemsigtigt glas, en ½ banan ovenpå forvandlet til den fineste delfin. "Næbbet"/ enden af bananen skåret igennem med en vindrue i og øjet tegnet med en sort tusch.
Et lille flag stukket i toppen af bananen fuldender den festlige anretning.

Er vild med ideen!!
Hvad synes du? :-)

tirsdag den 16. juni 2015

Pift et kedeligt festlokale op!


Min venindes datter skulle konfirmeres, og jeg blev "hvervet" til at stå for borddækning og pyntning af lokale. Festen skulle holdes i selskabslokale i en boligblok.

Konfirmanden var absolut ikke tilfreds med lokalet. Det var vildt kedeligt, sagde hun! Og særlig billederne på væggene var hun træt af. Der var også halvmørkt og lidt nusset, så noget måtte gøres.


Ved indgangen lagde vi en rød løber for at byde gæsterne velkommen. Den blev også flittigt brugt af de yngste gæster samt lillesøster til at gå catwalk på. ;-)


På billedet ovenover her og nedenunder her ses de oprindelige billeder, som jeg - hånden på hjertet - nu heller ikke synes gjorde noget godt for lokalet.



Så jeg smuttede hjem og pillede af væggene samt fandt i gemmerne, hvad jeg havde af popart malerier med mere knald på farverne, så det kunne friske op i lokalet. 

Jeg er billedkunstlærer og maler også lidt selv, så alle billederne er egen produktion, men man kan også sagtens bruge plakater eller billige lærreder med farver på i stedet for uden det koster en bondegård.


Hvis du vil se, hvordan jeg laver malerierne er der en beskrivelse HER

En flagguirlande blev draperet hen over den blå dørkarm og livede op.

Min billedserie af Fred Astaire med partnere passede godt farvemæssigt til den øvrige bordpynt.


Konfirmanden var MEGET glad for resultatet!




mandag den 15. juni 2015

Jordbærtrifli - let og lækker!

Min favoritdessert er helt klart jordbærtrifli! Både at lave og spise. :-) Den er superlet og hurtig at lave, ser dekorativ ud og gør altid lykke hos mine gæster.

Den passer også godt i farvetemaet til studentergilder. 


Du skal bruge:
1 stor skål - gerne af glas, så man kan se de fine lag
1 pose makroner
1 stor bakke jordbær
1/4 l piskefløde
1 portion kagecreme (jeg er doven, så jeg bruger den i pulverform, der piskes med mælk ;-))
½ l mælk
Lidt billig sherry


Hæld makronerne op i glasskålen. Knus dem. Strint lidt sherry over makronerne. Lige tilpas, så alle makronerne får, men det må ikke søbe i sherry. Jeg plejer at holde tommelfingeren over åbningen af flasken, så der kun kommer lidt ud af gangen.


Skyl jordbærrene og skær dem i skiver ovenpå makronerne.


Pisk kagecremen med ½ l mælk og hæld den direkte over jordbærrene, inden cremen stivner. 


Pisk fløden og kom den ovenpå kagecremen. Triflien kan evt. pyntes med jordbær.


Hurtigere og nemmere kan det næsten ikke gøres, og så smager det himmelsk!



fredag den 29. maj 2015

Studenterhuekage


Til studentergildet for venner og familie bestilte jeg en studenterhuekage til min smukke datter. Jeg bestilte den hos bageren i den daværende superbest, men jeg ved, at rigtig mange bagere laver forskellige versioner af lækre kager til studenten. De kan bestilles i forskellige størrelse. Denne her var til 30 personer.

Jeg synes, det ser rigtig festligt ud med sådan en dessertkage hue, og kan klart anbefale det.


Fyldet havde et lag med chokolade og et med jordbær - se hvor lækkert det ser ud! Og det smagte mindst lige så godt. :-)



onsdag den 27. maj 2015

Hårpynt - med orkideer


Skal dit hår sættes op til narrestreger og have lidt ekstra, så sæt orkideer i!

Se her, hvor flot det kan se ud.


tirsdag den 26. maj 2015

Hvad studenterne fik at drikke :-)

Nu er det jo snart studentertid, så jeg vil poste et par indlæg det næste stykke tid om ,hvad jeg gjorde sidste år, da min egen datter fik hue på.

Da min datter blev student, ønskede hun sig, at de fik jordbær daiquiris hjemme hos mig til studenterkørslen. 
Hun fik det selvfølgelig, som hun ønskede det. ;-)


Blend alle ingredienser i en blender, og server i et cocktailglas. Pynt med et jordbær på glassets kant.

Til studenterne var det helt op i små glas - de skulle jo langt og have mange forskellige drinks, inden de var førdige for den dag. Min datter klarede fint hele turen, men der var en enkelt, de måtte sende hjem undervejs. :-)

Drinkens farve stod også godt til studenterhuerne og alle de øvrige røde farver, der var pyntet op med, og det smagte super godt!

torsdag den 14. maj 2015

Farverigt bryllup


Jeg sang i kirken til dette bryllup - brudgommen har jeg kendt hele hans liv.
Den smukke brud er adopteret og havde valgt at give brylluppet et yderst farverigt og lettere etnisk præg både i tøj og udsmykning. 

Måske andre kan føle sig inspireret af dette farveorgie eller bare nyde billederne af det. :-)












Til receptionen i haven spillede denne jazz trio - et fantastisk indslag og gjorde en kæmpe forskel for stemningen. :-)

tirsdag den 12. maj 2015

Kaffeborde - pynt



Til denne bordopdækning til konfirmation brugte jeg:

En rulle blåt stof fra JYSK (man kan købe 5 m ruller)
En bordløber i turkis
Servietter i matchende farver
Efeuranker (plukket lige udenfor)
En buket cremefarvede roser (fra Netto)


Jeg klippede stoffet til i passende længder til de runde borde. 
Delte bordløberen, så der var et stykke til alle borde. 
Foldede servietterne som vifter. 
Jeg klippede hovederne af roserne og placerede dem i vinglas i forskellige højder i en anelse vand. Det er bedst at gøre det dagen før, så roserne når at folde sig mere ud og fylde mere i glasset. Efeurankerne lagde jeg på løberne rundt om vinglassene med roserne i.

Alt blev gjort dagen før festen. Jo mere, man kan gøre dagen før (eller endnu tidligere) er en hjælp, når man selv står for hele arrangementet, har jeg erfaret. ;-)


lørdag den 2. maj 2015

Velkomst drink og snack


Her er en lille ide til en velkomst snack, som er både lækker, hygiejnisk og indbydende at se på. :-)
Kom lidt pesto og lidt hummus i bunden af et cognacglas. 
Stik en lille håndfuld agurke- og gulerodsstave i glasset.

Så kan hver gæst have sit eget snackglas.


En altid nem og hurtig velkomstdrink, der også pynter på bordet, er asti med lidt friske bær i. Her er brugt jordbærskiver, hindbær og blåbær.


Her er begge dele stillet parat på bordet til konfirmationen sidste år.
Dekorativt, ikke? :-)




onsdag den 29. april 2015

Nem borddækning

 
 
Inden jeg holder fest, kan jeg godt lide at prøve tingene igennem først - f.eks. borddækning og bordpynt. Til yngste datterens konfirmation lavede jeg denne prøveopdækning i de farver, hun havde ønsket, det skulle være.
 

 
Jeg brugte cremefarvede duge - disse er i nervøst velour, men andre kan jo lige så fint bruges, hvis man ikke kan have velour. ;-) Ovenpå dugen en løber i cremefarvet organza. Sølvlysestage med cremefarvede lys.

 
På nettet søgte jeg og fandt forskellige måder at folde servietter på - her afprøvede jeg to, og datteren valgte viften på billedet herover.

 
Jeg er ikke den store ørn til at lave blomsterdekorationer, så jeg bruger jævnligt denne måde at pynte med blomster. Super nemt og alligevel dekorativt, synes jeg. Jeg køber et bundt af de billige roser i supermarkedet (eller flere bundter, hvis jeg skal dække op til mange mennesker), klipper hovederne af, så der kun er en smule af stilken tilbage. Kommer lidt vand i bunden af glas/vinglas i forskellige størrelser og højder, og en rose i hvert glas.
 
Det er bedst at gøre dette dagen før, så rosen kan folde sig rigtig ud og fylde i glasset. Det har jeg ikke gjort på billederne her.

 
På løberen ser det rigtig godt ud, hvis der ligger ranker af efeu eller anden slags stedsegrønt. Dt har var hvad jeg lige kunne finde i min have den dag.

 
Nem og billig bordopdækning. :-)

tirsdag den 28. april 2015

Kort - konfirmation

 
Vi lavede små kort til roserne til de øvrige konfirmander.

 
Materialer:
Fransk karton - creme
hullemaskine
transparent papir med guldtryk
guldkarton
paperpunch med sommerfugl
limstift
saks
 
 
1. A4 karton deles 6 lige store stykker. Først foldet og delt på midten i A5 str, og dernæst deles hver halvdel yderligere i 3 stykker.
 
2. Hvert stykke foldes på midten til små kvadratiske kort. I hjørnet laves hul med en hullemaskine.
 
3. Det transparente papir med guldtryk klippes i smalle strimler og limes på kortet.
 
4. Med en paperpunch klippes der sommerfugle i guldkarton. Andre former kan selvfølgelig også bruges. :-) Der limes sommerfugle på hvert kort.

 
Lillesøster hjalp til og producerede masser af sommerfugle både til kort, menukort og bordpynt. Det var super hyggeligt!!